Sommerferien 2025

by Finn · 3. august 2025

Tak for turen Karen.

Vi havde igennem længere tid planlagt at vi skulle en tur ned igennem alperne. Vores største problem var et begrænse os da vi havde rigtig mange ønsker til hvad vi gerne ville opleve på turen. Dog var vi fast besluttet på at skulle ned og køre omkring Grenoble og Die i Frankrig. Vi havde set rigtig meget materiale igennem omkring disse stede.

Dag 1 og 2:

Vi havde fravalgt biltoget fra Hamburg, Selvom dette er dejligt og bekvemt at tage toget fredag aften og ankommer i Innsbruck eller Lörrach lørdag morgen, er det efterhånden blevet en bekosteligt måde at komme igennem Tyskland. Vi havde første overnatning i Celle. Da i ankom, syntes jeg det hele virkede bekendt. Det viste sig at jeg var kommet til at vælge samme hotel som jeg havde besøgt 2 måneder tideligere. 2. overnatning blev i Ulm. På en resteplads mødte vi selvfølgelig komplet sæt vinger til en vindmølle fra Vestas.

3.Dag:

Vi forlod Ulm i rigtig godt vejr, vores plan var køre ned og opleve Furkapasset men sådan kom det ikke til at gå. Vi trillede ind i Østrig, gjorde et hurtigt stop ved Lindau, grænsen til Østrig, for at få de forskellige miljømærker (vignette) som er nødvendige. Vi trillede videre ind igennem Liechtenstein og kørte hele vejen igennem Liechtenstein og videre ind i Schweiz.Ca 40 km på den anden side af Chur, ned imod Italien, kom en motorcyklist op på siden af mig og ville have mig til at stoppe. Jeg stoppede, han tog hånden ind i jakkelommen og ud kom min telefon med alle mine kreditkort. Han havde set telefonen falde af min motorcykel lige efter vi havde tanket. Kort efter begyndte Karen at snakke om at hendes motorcykel virkede underligt, den slingede lidt mærkeligt, som om vejen var glat. Som jeg plejer, forsøgte jeg at forklare noget med at der var revner i vejen osv men det endte med at jeg lige skulle trille en tur på maskinen. Efter ganske få meter var jeg ikke i tvivl, baghjulslejerne var stået af. Ude midt i ingenting, på en søndag og i Schweiz, det var bestemt ikke en del af planen. Karen ringede til hendes forsikring som hurtigt fik arrangeret noget vej hjælp. Imens vi ventede på at få hendes maskine kørt på værksted, kom en mand fordi, det viste sig at han boede lige der hvor vi stod og ventede. Manden og hans kone havde lejet et lille landsted idet manden var en del af en skak turnering. Efter kort tid kom de og inviterede på kaffe imens vi ventede. Da vejhjælpen ringede, kunne ægteparret hjælpe med forklare i telefonen, hvor vi befandt os. Inden vejhjælpen nåede frem, nåede vi at få delt nogle historier, spist chokolade og kager til kaffen. Manden som hentede Karens motorcykel ville kun køre den hen på hans bilværksted ( ca.11km), for så at levere den hos en motorcykel forhandler tirsdag morgen, da ingen motorcykel forhandler har åben mandage i Schweiz, dog lykkes det at finde et meget lille sted, som kunne hjælpe mandag. Karen hoppede bag på min maskine og vi kørte tilbage til Chur for at overnatte.

Dag 4:

Efter at vejhjælp havde ringet og fortalt at maskinen nu var leveret hos den lille forhandler, lidt uden for Flims, kørte vi ud til værkstedet for at snakke med dem om hvad der kunne gøres i en fart. De ville kunne skaffe nye baghjulslejer til dagen efter, altså endnu en vente dag. Vi fandt et sted for natten i Flims, her kørte vi til og slappede af.

Dag5

Vi kørte ud til værkstedet for at hente Karens maskine og få lidt ting flyttet over på hendes maskine igen. Vi kunne ikke få lov til at køre efter Karen havde betalt for reparationen. Det firma som havde transporteret maskinen til værkstedet, havde ringet til ejeren af værkstedet og forlangt at vi skulle betale 300 Eur for at få udleveret nøglerne, idet firmaet havde ikke været i kontakt med den dansk forsikringsselskab. Efter lange samtaler med forsikringen, endte det med at vi betalte 300 eur, som Karen så senere ville få refunderet. Får at kunne få refunderet de 300 Eur, havde vi brug for en kvittering på at pengene var betalt, så vi måtte køre ud til transportfirmaet igen, her ventede vi 2 timer på at folkene blev færdige med deres middagspause. Endelig lykkes det at komme afsted igen. Vi havde ændret planer og havde derfor fravalgt Furkapasset og i stedet tilvalgt Juliepasset og Maloja-passet. Vi satte derfor retningen imod Dongo ved Como søen i Italien. En rigtig flot og smuk rute. Ved et kort stop for at tanke, mødte vi et ægtepar fra Mexico, de havde lejet en Harley i Tyskland og kørt rundt i Europa og var nu på vej til Tyskland for at aflevere motorcyklen. De var punkteret på baghjulet og havde svært ved at finde ud af hvordan man fylder luft på hjulene. Som biker, hjalp vi selvfølgelig så de kunne nå et værksted, hvor de kunne få hjælp. Vi ankom lidt sent men alt var i orden og dejligt nemt, lige udenfor hotellet lå en restaurant.

Dag 6:

Vi valgte at køre over imod Bernard passet, vi fravalgte Mont Blank tunnelen. Det blev til rigtig mange kurver, bjergpas, tunneler og vejarbejde. Ruten er faktisk en smuk rute men man kunne godt mærke at det er en populær rute for mange bilister. Vi havde fundet en overnatning på den anden side af Saint Bernard tunnelen, i byen Etroubles,Maison Bertin. Et rigtig godt sted at at overnatte.